|
|
|
Agentur for global takt og tone
er et åbent netværk af professionelle journalister, en mediekampagne og en folkelig bevægelse, der arbejder på at opgradere Danmark til det 21. århundredes globale virkelighed.
Vi kultiverer et mentalt tankesæt, hvor kulturel baggrund, religion og etnicitet ikke opfattes som barrierer for samarbejde og fælleskab.
Agentur for global takt og tone undersøger, udforsker, dokumenterer og afprøver, hvad det vil sige og hvad det betyder at være global i sin måde at tænke og handle på.
Vi retter vores indsats mod medieverdenen. Dels ved at formidle ny viden og nye holdninger blandt ansatte i branchen, dels ved at producere medieprodukter. Fordi vi mener, at de mennesker, som producerer medierne redaktørerne og journalisterne har et kæmpe potentiale til at være med til at løfte opgaven med at opgradere Danmark til de nye tiders globale virkelighed. Og fordi medierne i sig selv har en afgørende gennemslagskraft, når man ønsker at nå bredt ud i den danske befolkning.
At vi gerne vil nå bredt ud hænger sammen med agenturets vision om at bidrage til at skabe en gennemgribende holdningsændring og et mentalt systemskifte i den brede, danske befolkning i alle aldre og samfundslag.
|
English translation:
The name, which if translated word by word would mean 'Global Beat and Tone', actually is an expression in Danish language which means 'Global Etiquette' |
| |